Den ene har stået i spidsen for at transformere en virksomhed med mere end 250 års historie til en digital æra. Den anden har skullet transformere en hel kommune, efter hun overtog borgmesterkæden og en tom kommunekasse.

Glæd dig til næste Vigeur Business Lounge den 5. september, der handler om transformationens svære valg – og nye muligheder.

Aftenens tema manifesterer sig også fysisk, når vi samles på toppen af Det Nordjyske Mediehus’ helt nye rammer ved havnen i Aalborg.

Morten Vinther

I den ene stol sætter vi CEO i Det Nordjyske Mediehus, Morten Vinther Jensen, som fortæller om at ruste en fondsvirksomhed med mere end 250 års historie til en digital æra. En nødvendig transformation, der på én gang har betydet svære nedskæringer og nye investeringer. Heriblandt i mediet Vigeur.

Birgit S. Hansen

I den anden stol sidder borgmester Birgit S. Hansen. I 2014 overtog hun Danmarks dårligste likviditet som ny borgmester for Frederikshavn Kommune. Siden er hun gået forrest for at føre kommunen ud af krisen – mens hun har formået at bevare sin opbakning. Hvordan gør man det i en offentlig kontekst?

Det får vi svaret på, når vi samles i Skyloungen i vores nye mediehus på havnen i Aalborg.

Vigeur-journalist Caroline Bundgaard er aftenens vært.

Program

Sted: Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg

16.30 Tjek ind, netværk og
rundvisning i det nye mediehus.

17.45: Netværk og let anretning. Aftenens samtaler på scenen med Morten Vinther Jensen (Det
Nordjyske Mediehus) og Birgit S. Hansen (Frederikshavn Kommune) Moderator
Caroline Bundgaard.

19.25: Netværk og drikke