Håndboldbossen

I den ene stol sidder Jan Larsen. Han er direktør for og synonym med Aalborg Håndbold, der siden 2000 har haft Gigantium Arena som sit andet hjem. En beskeden nordjyde, der ikke selv er meget for at snakke om sin egen betydning for klubbens succes. Han bærer dog uomtvisteligt en stor del af æren for, at håndboldholdet fra Nordjylland i dag er blandt verdens bedste - og kan tiltrække stjerner som Mikkel Hansen og Niklas Landin. Han er ambitiøs. Han er dedikeret, tillader sig rive med - for han kan slet ikke lade være - og så har han modet til at drømme højt i en verden, hvor man ikke er bedre end sin sidste kamp.

"LEGO-manden"

I den anden stol sidder Jesper Toubøl, vicepræsident i LEGO, som kender det internationale superbrand indefra og ud gennem en lang karriere med adskillige roller i klodsfabrikken. Han er leder i en formålsdrevet virksomhed, hvor rollemodellerne er børn, og hvor man anser
leg som et værktøj til at udvikle nye generationer. Han er en passioneret LEGO-evangelist, som arbejder målrettet for, at alle i organisationen føler samme kald i arbejdslivet. Samtidig er han passioneret om konstant at udvikle og innovere - blandt andet indenfor digitalisering og bæredygtighed - så LEGO også i fremtiden matcher børn og forældres krav til legeoplevelser.

1 af 5